Logo
Logo

Brænder du for at udvikle mennesker faciliteret med dyr?

På uddannelsen DATC® Dyreassisteret terapi og coaching, får du viden og praksiserfaring til at leve din drøm ud. Vi hjælper dig sikkert i mål, med implementering, dokumentation og brug af dit eksamensbevis. Vi tilbyder DATC træning i vores netværk der sikrer din ekspertise.

Fleksibel løsning - tag uddannelsen i dit tempo

DATC® uddannelsen kan deles op i 3 dele derfor kommer vi allerede nu med datoerne for hele 2027.

Information omkring indhold på uddannelse kan du se på forsiden.

Denne side her til dig der enten vil på ét af holdene hele vejen i 2027/2028, eller dig der har brug for at dele din uddannelse op.

Hvis du ikke har mulighed for at tage hele DATC® uddannelsen på én gang, tilbyder vi en fleksibel adgang, hvor uddannelsen kan deles op i 3 dele.

Det betyder, at du kan tage uddannelsen i et tempo, der passer bedre til din tid, økonomi og hverdag.

Det fleksible forløb kan gennemføres over de hold, der udbydes, og kan derfor strække sig over ca. 1- 2+ år, afhængigt af hvilke hold og datoer der passer dig bedst.

DATC® Basis → DATC® Praksis → DATC® Profession

Den fleksible adgang er bygget op i 3 dele og eksamen.

Del 1 DATC® Basis Modul 1, 2 og 3

Del 2 DATC® Praksis Modul 4, 5 og 6

Del 3 DATC® Profession Modul 7, 8 og 9

Du kan tage delene på eksisterende og kommende hold, efterhånden som det passer ind i din kalender.

Pris for fleksibelt forløb

Prisen for det fleksible forløb er:

7.495 kr. pr. del

Hold 110102-27 Sjælland

Hverdagsforløb: mandag/tirsdag

Dette hold er for dig, der ønsker at tage DATC® uddannelsen på hverdage. Undervisningen ligger på udvalgte mandage og tirsdage.

1. februar 2027 Mandag Modul 1

2. februar 2027 Tirsdag Modul 2

15. marts 2027 Mandag Modul 3

12. april 2027 Mandag Modul 4

24. maj 2027 Mandag Modul 5

21. juni 2027 Mandag Modul 6

22. juni 2027 Mandag Modul 7

16. august 2027 Mandag Modul 8

7. semptember 2027 Mandag Modul 9

4. oktober 2027 Mandag Eksamen

Der afsættes én time pr. eksamen.

Hold 123105-25 Fyn/Jylland

Hverdagsforløb: mandag/tirsdag

31. maj 2027 Mandag Modul 1

1. juni 2027 Tirsdag Modul 2

28. juni 2027 Mandag Modul 3

23. august 2027 Mandag Modul 4

24. august 2027 Tirsdag Modul 5

11. oktober 2027 Mandag Modul 6

29. november 2027 Mandag Modul 7

30. november 2027 Tirsdag Modul 8

10. januar 2028 Mandag Modul 9

31. januar 2028 Mandag Eksamen

Hold 131809-27 Fyn

18. september 2027 Lørdag Modul 1

19. september 2027 Søndag Modul 2

31. oktober 2027 Søndag Modul 3

15. januar 2028 Lørdag Modul 4

16. januar 2028 Søndag Modul 5

5. marts 2028 Søndag Modul 6

1. april 2028 Lørdag Modul 7

2. april 2028 Søndag Modul 8

30. april 2028 Søndag Modul 9

11. juni 2028 Søndag Eksamen

Husk hvis der er dage du ikke kan én af undervisningsdagene, tilbyder vi GRATIS du tager dem på ét af vores andre hold, dette gælder KUN dig der her købt fuldt forløb. Jer der køber uddannelsen i 3 dele skal kontakte os hvis der er behov for anden tilgang end opdelingen vi har lavet.

​Klient timer under uddannelsen

Som en del af uddannelsen i Dyreassisteret Terapi og Coaching (DATC®) skal den enkelte elev opnå praktisk erfaring med både at give og modtage sessioner. Dette er en vigtig del af den faglige og personlige udvikling under uddannelsen.

12 klienttimer som facilitator:

Hver elev anbefales at gennemføre minimum 12 dokumenterede sessioner med egne klienter. Disse timer giver mulighed for at omsætte teori til praksis og fordybe sig i den faciliterende rolle med støtte fra dyr. Klienttimer kan udføres enten privat, med din studiegruppe hvor i har eksterne klienter og/eller på vores DATC netværksmøder.

6 klienttimer som deltager:

Derudover anbefales eleven selv at indgå som klient i minimum 6 sessioner. Dette sikrer, at eleven får en oplevelsesbaseret forståelse af metoden og får indsigt i, hvordan det er at modtage støtte gennem dyreassisteret arbejde.

Medlemsskab af DATC® Netværket

Der trænes i Dyreassiteret terapi og coaching hos medlemmerne. Det er gratis medlemsskab for elever, også efter endt uddannelse.

Eksamen

Der kan vælges mellem 2 datoer.

Eksamen varer aktivt 40 minutter inkl. votering.

Bestået - ikke bestået.

Økonomi

Prisen for uddannelsen er kr. 19.420

Prisen inkluderer Introduktionsdag, 9 moduler, træningsdag, DATC netværket, online møder og eksamen med ekstern censor.

Online adgang til ekstern platform.

Forplejning

Prisen er eksklusiv forplejning pånær første dag serverer vi morgenmad.

Der tages forbehold for tastefejl.

Hestenge Consult har retten til at ændre på datoer med min. 4 ugers varsel.

DATC Netværk hjælper med økonomien

Med hjælp fra vores netværk vil du kunne træne og vedligeholde din ekspertise. Det betyder at du allerede under uddannelsen har mulighed for at begynde at tjene penge på din nye viden.

Vil du vide mere om DATC® uddannelsen?

Hvis du er nysgerrig på DATC® uddannelsen, har du flere muligheder for at få mere viden, inden du beslutter dig.

1. Book en uforpligtende online samtale

Du kan også få en helt uforpligtende samtale online.

Her gennemgår vi uddannelsens indhold og udbytte med udgangspunkt i dig, dine ønsker og dine muligheder.

2. Deltag som klient på en træningsdag

Du har også mulighed for at deltage på en dag, hvor eleverne træner, og hvor du deltager som klient.

Det varer ca. 2 timer og giver dig mulighed for at mærke metoden i praksis.

Kontakt

Vil du høre mere om DATC® uddannelsen, den fleksible adgang eller de kommende hold, er du meget velkommen til at kontakte:

Karina Bjerremann

📧 karinabjerremann@hestenge.dk

📞 40366217

Betaling og leveringsbetingelser

Betalings-, leverings- og afbestillingsbetingelser

1. Virksomhedsoplysninger

Uddannelsen udbydes af:

Hestenge Consult

Skovsbyvej 16, 5492 Vissenbjerg

CVR. 26980223

info@hestenge.dk

Tlf. 40366217

I det følgende benævnt ”Hestenge Consult”.

2. Tilmelding og aftaleindgåelse

Tilmelding sker via Hestenge Consults hjemmeside, Hestenges platform eller efter særskilt skriftlig aftale.

Tilmeldingen er 100 % bindende for begge parter, når betaling er modtaget på Hestenge Consults konto.

Hvis uddannelsen er overtegnet eller ikke kan gennemføres, tilbagebetales alle indbetalte beløb.

Hvis uddannelsen er overtegnet eller ikke kan gennemføres, tilbagebetales alle indbetalte beløb.

3. Pris og betaling

Den samlede pris for uddannelsen fremgår ved tilmeldingen og af ordrebekræftelsen eller fakturaen. Det fremgår at uddannelsen er momsfritaget.

Betaling kan ske via de betalingsmuligheder, der fremgår af hjemmesiden eller fakturaen, herunder bankoverførsel og MobilePay.

Betaling via bankoverførsel eller MobilePay anses først for gennemført, når beløbet er registreret på Hestenge Consults konto.

Betalingsfristen fremgår af ordrebekræftelsen eller fakturaen. Ved forsinket betaling kan Hestenge Consult opkræve renter og gebyrer i overensstemmelse med rentelovens regler.

4. Ratebetaling

Hvis Hestenge Consult tilbyder ratebetaling, kan uddannelsesprisen betales i op til otte rater eller efter anden skriftlig aftale.

Ratebetaling er alene en betalingsordning og indebærer ikke, at uddannelsen kan opsiges månedligt. Deltageren er derfor fortsat forpligtet til at betale den samlede aftalte uddannelsespris, medmindre andet følger af fortrydelsesretten, disse betingelser eller ufravigelig lovgivning.

Ratebeløb, forfaldsdatoer og eventuelle gebyrer skal fremgå af en særskilt betalingsplan. En rate anses for betalt, når beløbet er registreret på Hestenge Consults konto.

Ved væsentlig betalingsmisligholdelse kan Hestenge Consult, efter skriftligt påkrav og en rimelig betalingsfrist, suspendere deltagerens adgang til undervisning og materialer. Et eventuelt krav om, at alle resterende rater forfalder straks, forudsætter, at dette er gyldigt aftalt og lovligt.

5. Bruttolønsordning

Hvis deltageren ønsker at betale uddannelsen gennem en bruttolønsordning, skal dette aftales skriftligt mellem deltageren, deltagerens arbejdsgiver og Hestenge Consult.

En bruttolønsordning er betinget af arbejdsgiverens godkendelse og af, at ordningen kan gennemføres i overensstemmelse med gældende skatte- og ansættelsesretlige regler.

Indtil en sådan aftale er endeligt indgået, hæfter deltageren selv for betalingen, medmindre andet er aftalt skriftligt.

6. Depositum og reservation af plads

Hvis uddannelsesstart ligger mere end 14 dage efter tilmeldingen, kan deltageren reservere en plads ved betaling af et depositum på 2.000 kr.

Depositummet er en del af den samlede uddannelsespris og fratrækkes derfor ved den endelige betaling. Pladsen er først reserveret, når depositummet er modtaget, og deltageren har modtaget en skriftlig bekræftelse.

Hvis deltageren gyldigt gør brug af sin lovbestemte fortrydelsesret, tilbagebetales depositummet efter reglerne i punkt 7.

Efter fortrydelsesfristens udløb tilbagebetales depositummet som udgangspunkt ikke ved deltagerens afbestilling, medmindre:

• Hestenge Consult aflyser uddannelsen,

• deltagerens plads overtages af en anden fuldt betalende deltager, eller

• andet følger af ufravigelig lovgivning.

Hvis pladsen overtages af en anden deltager, tilbagebetales depositummet med fradrag af eventuelle rimelige og dokumenterede administrative omkostninger på højst 200 kr.

Hestenge Consult giver skriftlig besked, når restbetalingen forfalder. Hvis restbetalingen ikke sker rettidigt efter skriftligt påkrav, kan reservationen bortfalde.

7. Fortrydelsesret ved fjernsalg

Når en privat forbruger tilmelder sig online, via telefon eller e-mail, har vedkommende som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven.

Fortrydelsesfristen løber fra den dag, hvor aftalen er indgået, dvs. normalt den dag, hvor deltageren modtager ordrebekræftelsen.

Fortrydelsesretten udøves ved at sende en utvetydig meddelelse til:

Hestenge Consult

info@hestenge.dk

Skovsbyvej 16, 5492 Vissenbjerg

Deltageren kan også anvende den lovpligtige standardfortrydelsesformular, som skal udleveres sammen med ordrebekræftelsen.

8. Deltagerens afbestilling før uddannelsesstart

Efter udløbet af den lovbestemte fortrydelsesfrist gælder følgende afbestillingsregler:

• Ved skriftlig afbestilling mere end 30 kalenderdage før uddannelsesstart tilbagebetales den indbetalte uddannelsespris. Hestenge Consult kan dog tilbageholde det aftalte depositum på 2.000 kr., medmindre pladsen overtages af en anden deltager.

• Ved skriftlig afbestilling 30 kalenderdage eller mindre før uddannelsesstart tilbagebetales den indbetalte uddannelsespris som udgangspunkt ikke, da det kan være vanskeligt at besætte pladsen med kort varsel.

• Hvis pladsen overtages af en anden fuldt betalende deltager, tilbagebetales det indbetalte beløb med fradrag af rimelige og dokumenterede administrative omkostninger på højst 200 kr.

Afbestilling skal ske skriftligt til @hestenge.dk. Afbestillingen har virkning fra det tidspunkt, hvor den er modtaget af Hestenge Consult.

Disse regler begrænser ikke deltagerens rettigheder efter ufravigelig lovgivning.

9. Udmeldelse efter uddannelsesstart

Hvis deltageren udmelder sig efter uddannelsens start, giver dette som udgangspunkt ikke ret til hel eller delvis tilbagebetaling, og eventuelle resterende rater skal fortsat betales.

Dette gælder dog ikke, hvis:

• Hestenge Consult væsentligt misligholder aftalen,

• uddannelsen aflyses eller ændres væsentligt,

• deltageren har en ret til tilbagebetaling efter ufravigelig lovgivning, eller

• andet aftales skriftligt.

Hvis der er ledige pladser på et senere hold, kan Hestenge Consult efter en konkret vurdering tilbyde deltageren at overflytte sin plads. Overflytning er ikke en ret og kan betinges af betaling af et rimeligt administrationsgebyr samt eventuelle prisstigninger.

10. Levering og adgang

Tidspunktet for uddannelsens start, undervisningssteder, undervisningsdage og eventuelle onlineelementer fremgår af ordrebekræftelsen eller uddannelsesbeskrivelsen.

Adgang til digitale undervisningsmaterialer gives på det tidspunkt og i den periode, der fremgår ved købet. Adgangen er personlig og må ikke deles med andre.

Hestenge Consult kan foretage mindre ændringer i undervisningsplanen, herunder ændringer af undervisere, tidspunkter eller lokaler, når ændringerne er sagligt begrundede og ikke væsentligt forringer uddannelsens indhold eller værdi.

Ved væsentlige ændringer skal deltageren orienteres hurtigst muligt og gives de rettigheder, som følger af gældende ret.

11. Aflysning fra Hestenge Consults side

Hestenge Consult kan aflyse eller udskyde uddannelsen, hvis der ikke er tilstrækkeligt med deltagere, ved undervisers sygdom eller som følge af andre forhold, der gør gennemførelsen urimeligt vanskelig.

Ved aflysning tilbagebetales alle beløb, som deltageren har betalt for den aflyste uddannelse. Deltageren kan alternativt vælge at blive overført til et senere hold, hvis dette tilbydes.

Hestenge Consult hæfter som udgangspunkt ikke for deltagerens indirekte udgifter, eksempelvis transport, hotel eller tabt arbejdsfortjeneste, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.

Ved udskydelse eller væsentlige ændringer skal deltageren have mulighed for at acceptere den nye dato eller træde ud af aftalen og få tilbagebetalt betalingen for den del, der ikke er leveret.

12. Ophavsret og undervisningsmaterialer

Alt undervisningsmateriale, herunder tekster, arbejdsark, metoder, præsentationer, billeder, illustrationer, lydfiler og videoer, tilhører Hestenge Consult eller virksomhedens licensgivere og er beskyttet efter ophavsretsloven og anden relevant lovgivning.

Deltageren får en personlig, begrænset, ikke-eksklusiv og ikke-overdragelig ret til at anvende materialet til egen læring og, i det omfang det udtrykkeligt er tilladt, i deltagerens egen faglige praksis.

Materialet må ikke uden forudgående skriftlig tilladelse:

• kopieres eller mangfoldiggøres ud over, hvad lovgivningen tillader,

• deles, videresendes, sælges eller udlånes,

• offentliggøres på hjemmesider, sociale medier eller andre platforme,

• anvendes til at udbyde eller udvikle konkurrerende undervisning, eller

• ændres på en måde, der krænker Hestenge Consults rettigheder.

Deltagelse i uddannelsen medfører ikke overdragelse af ophavsret eller andre immaterielle rettigheder.

13. Brug af DATC-navn, mærke og logo

Efter bestået uddannelse kan deltageren få en personlig, begrænset og ikke-overdragelig brugsret til DATC-navnet og det tilhørende logo i overensstemmelse med Hestenge Consults til enhver tid gældende skriftlige retningslinjer.

Brugsretten er betinget af, at deltageren:

• har gennemført og bestået uddannelsen,

• anvender den korrekte betegnelse og det godkendte logo,

• ikke ændrer logoets udformning, farver eller proportioner,

• ikke giver indtryk af at være ansat af eller juridisk en del af Hestenge Consult, og

• overholder relevante faglige og etiske retningslinjer.

Den godkendte betegnelse er:

DATC® – Dyreassisteret terapi og coaching

Logo og betegnelse skal anvendes i overensstemmelse med den udleverede design- og brandmanual.

Hestenge Consult kan tilbagekalde brugsretten ved væsentlig eller gentagen misligholdelse, efter at deltageren har modtaget et skriftligt påkrav og en rimelig frist til at bringe forholdet i orden.

Video Thumbnail
Play Icon
Video Thumbnail
Play Icon

Er DATC® uddannelsen nogt for dig?

Typisk bliver uddannelsen taget af personer der vil investere i en videregående uddannelse for at kunne udbyde dyreassisteret terapi eller coaching.

Det kan være du allerede har en erhvervskarriere indenfor dyreverdenen eller du drømmer om at arbejde med mennesker der får hjælp fra dyr. Det kan også være du er indenfor psykoterapi, psykiatri, psykologi, coaching, erhvervspsykolog, dyrefaget, hestefaget. Den er for dig der ønsker et kompetenceløft, karriere- eller jobskifte.

DATC uddannelsen kombinerer dine praktiske erfaringer med en faglig opgradering. Vekslingen mellem undervisning og praktisk arbejde, giver dig mulighed for at implementere det, du lærer i din hverdag med det samme.

Personer der tager en DATC® uddannelse kan f.eks. arbejde med følgende områder:

  • Starte egen dyreassisteret praksis eller sikre kvalitet i egen dyreassisteret praksis.
  • Udvide sine arbejdsfunktioner som terapeut eller i ansættelse som terapeut, socialrådgiver, pædagog, psykolog, psykiater, Sosu assistent, plejeforældre, ridelærer, lærer m.m.- Arbejder på bosted, institution, med dyr som træner eller lignende.- Anvende viden som plejeforældre eller lignende.

Undervisere

Underviserer har helt op til 20 års erhvervsrfaring i dyreassisteret terapi og coaching. Alle er certificeret i den internationalt anerkendte Eagala model (Equine Assisted Growth and Learning Association) og ARCH (Arenas for changes).

Drømmevilla
Karina Bjerremann

Ejerleder af Hestenge Consult stiftet i 2006 som en dyre/hesteassisteret praksis.

Karina er Advanced certified i Eagala modellen og uddannelse i ledelse. 20 års erfaring.

Drømmevilla
Hanne Hangaard

Hanne har siden 2012 arbejdet med dyre/hesteassisteret terapi og coaching som hestekyndig.

Hanne har 16 års erfaring som pædagog. Hanne er hestekyndig.

Drømmevilla
Anette Paulsen

Anette har siden 2008 arbejdet med dyre/hesteassisteret terapi.

Anette er ergoterapeut, DAT og har 20 års erfaring i socialpsykiatri og misbrugsbehandling.

Drømmevilla
Iben B. Folkmann

Iben har siden 2008 arbejdet med dyre/hesteassisteret terapi og coaching.

Iben har 17 års erfaring i NLP psykoterapi og coaching som selvstændig.

Drømmevilla
Christiane Joern

Christiane har siden 2008 arbejdet med dyre/hesteassisteret terapi og hestekyndig.

Christiane har 23 års erfaring indenfor børne-ungdomspsykiatri som fysioterapeut. Christiane er psykoterapeut.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores lukkede Facebook gruppe

Videoer til inspiration

Dokumentation

Virksomheden Hestenge Consult blev stiftet af Karina Bjerremann i 2006 i de smukke højfynske bakker 14 km vest for Odense. Hestenge Consult er en virksomhed der har specialiseret sig i dyreassisteret terapi og coaching til at styrke menneskers personlige og sociale kompetencer. Vi tilbyder psykoterapeutisk behandling faciliteret med dyr, herunder heste. Hestenge Insider er virksomhedens undervisningsplatform hvor vi leverer uddannelsen DATC - Dyreassisteret terapi og coaching. Vores værdier er baseret på et ønske om at skabe positive forandringer i menneskers liv. Vi tror på, at alle har potentialet til at udvikle sig og vokse, og vi er dedikerede til at hjælpe vores kunder med at nå deres fulde potentiale. Vi har en høj faglig standard og lever op til de krav, der stilles til leverandører af konsulentydelser til både private og offentlige virksomheder. Vores medarbejdere er alle uddannede og certificerede inden for deres respektive fagområder. Karina Bjerremann er ejerleder af Hestenge Consult. Med advanced certificering i Eagala modellen, ARCH certificering, konflikthåndtering og taleteknik sikres et godt fundament for vores kunder og studerende. Karina Bjerremann har bestået 6 fag i lederuddannelse (akademisk uddannelse i ledelse). Herudover certificering i IVK (Non violent Kommunikation), forretningsudvikling. Hestenge Consult indgår i forskning med Forskningsenhed for Psykoterapi, Psykiatrien Vest, Slagelse, Region Sjælland. Vores forskning bidrager til at udvikle og forbedre vores metoder, så vi kan tilbyde vores kunder den bedste mulige hjælp. Læs mere om Hestenge Consult på vores hjemmeside: www.hestenge.dk Hestenge Consult

Skovsbyvej 16

5492 Vissenbjerg

Tlf. 40366217

Info@hestenge.dk

CVR. 26980224